Der kan være perioder, hvor tankerne næsten ikke giver dig fred. Du gennemgår samtaler igen og igen, bekymrer dig om det, der måske kommer til at ske, eller forsøger at finde svar på noget, der egentlig ikke har et enkelt svar.

Det kan være udmattende.

Mange forsøger at få tankerne til at stoppe. Vi distraherer os, arbejder lidt mere, tager telefonen frem eller fortæller os selv, at vi bare skal tage os sammen. Men ofte vender tankerne tilbage, så snart der bliver stille.

Det kan være hjælpsomt at begynde et andet sted.

Ikke nødvendigvis med spørgsmålet: “Hvordan får jeg det her væk?” Men i stedet: “Hvad forsøger mine tanker at fortælle mig?”

Nogle gange ligger der bekymring bag. Andre gange sorg, usikkerhed, vrede eller et behov, som ikke har fået særlig meget plads.

Når vi bliver nysgerrige på det, der foregår i os, kan der opstå lidt mere afstand. Tankerne behøver ikke længere være noget, vi skal kæmpe imod.

Der kan også være stor forskel på at have en tanke og at tro på den.

En tanke som:

“Jeg burde kunne klare det her.”

kan føles som en sandhed.

Men måske er det i virkeligheden bare en tanke, der dukker op, fordi du stiller meget høje krav til dig selv.

At opdage den forskel kan være begyndelsen på noget vigtigt.

I terapi kan der være plads til at undersøge de tanker og mønstre, der fylder. Ikke for at presse dem væk, men for bedre at forstå, hvad de hænger sammen med, og hvordan du ønsker at forholde dig til dem.